Forskning

Denne side er under fortsat udbygning, efterhånden som vi finder ny relevant forskning.

Ansvarsfraskrivelse: Vi gør vores bedste for kun at viderebringe data og dokumentation af høj kvalitet. Vi kan dog ikke garantere, at der ikke er fejl eller at der er forskning, der fremviser modstridende konklusioner eller lovgivning er ændret uden, at vi har været opmærksomme på det. Forslag til rettelser, relevant forskning m.v. modtages meget gerne – send til: kontakt@rettilforsvar.dk

Internationalt

Der findes over 1 milliard mindre skydevåben – pistoler og rifler – globalt. Der er med andre ord ikke mangel på skydevåben i denne verden, hvilket formenligt er en del af forklaringen på kriminelle alle steder har så let adgang til dem: http://www.smallarmssurvey.org/about-us/highlights/2018/highlight-bp-firearms-holdings.html

Small Arms Survey 2018 giver et bud på antallet af civile våben i en række lande: http://www.smallarmssurvey.org/fileadmin/docs/T-Briefing-Papers/SAS-BP-Civilian-Firearms-Numbers.pdf

Wikipedias statistikker over antallet af civilt ejede våben internationalt: https://en.wikipedia.org/wiki/Estimated_number_of_civilian_guns_per_capita_by_country

FNs Menneskerettighedskonvention Artikel 3 fastslår, at personlig sikkerhed er en menneskeret: https://www.un.org/en/universal-declaration-human-rights/

Danmark

Politiet er mellem 7 og 23 minutter om at nå frem (2017): https://www.dr.dk/nyheder/indland/kort-saa-lang-tid-tager-det-foer-politiet-kommer

Der er over en halv million våben i civile hænder i Danmark: https://jyllands-posten.dk/premium/viden/ECE10767620/857-mio-private-skydevaaben/

Antallet af anmeldte voldtægter er steget fra 365 i 2010 til 1017 i 2019:

Antallet af anmeldte voldsepisoder er steget fra 16306 i 2014 til 27460 i 2019:

Politiets tal for banders og rockergruppers skyderier i det offentlige rum per år (der gøres opmærksom på, at der kun er medtaget skyderier, som politiet har registreret som bande- eller rockerrelateret, en praktis, der har mødt kritik, fordi der reelt er langt flere kriminelle skyderier):

2007: 28 (s. 4)
2008: 76 (s. 25)
2009: 67 (1. kvartal er ikke medregnet) (s. 5)
2011: 52 (s. 4)
2012: 24 (s. 4)
2013: 55 (s. 4)
2014: 16 (s. 4)
2015: 17 (s. 4)
2016: 54 (s. 4)
2017: 87 (s. 4) (ifølge DR var tallet mindst 90)
2018: 54

USA

A: I 2013 bad daværende præsident Barack Obama relevante myndigheder kaste mere lys på konsekvenserne af amerikanernes grundlovssikrede ret til at bære våben til selvforsvar i USA. Som konsekvens blev rapporten Priorities for Research to Reduce the Threat of Firearm-Related Violence udgivet samme år. Den konkluderer bl.a.:

1: Civilt ejede skydevåben afværger langt flere forbrydelser, end der bliver begået med skydevåben: “Almost all national survey estimates indicate that defensive gun uses by victims are at least as common as offensive uses by criminals, with estimates of annual uses ranging from about 500,000 to more than 3 million (Kleck, 2001a), in the context of about 300,000 violent crimes involving firearms in 2008 (BJS, 2010).” (s. 15) Ifølge forskeren John Lott er det i 95 procent af tilfældene nok, at offeret viser, at det er bevæbnet, for at afskrække angriberen (video, 08:20).

2: Pistoler er det middel til selvforsvar, der indebærer mindst risiko for, at forsvareren kommer til at gøre skade på sig selv: “Studies that directly assessed the effect of actual defensive uses of guns (i.e., incidents in which a gun was “used” by the crime victim in the sense of attacking or threatening an offender) have
found consistently lower injury rates among gun-using crime victims
compared with victims who used other self-protective strategies.” (s. 16)

3: Det har ikke været muligt for forskerne at finde undersøgelser som peger på, at eventuelle ulemper ved at lovliggøre skydevåben til selvforsvar, er større end fordelene: “…if gun ownership raises the risk of suicide, homicide, or the use of weapons by those who invade the homes of gun owners, this could cancel or outweigh the beneficial effects of defensive gun use. Although some early studies were published that relate to this issue, they were not conclusive…” (s. 16).

Bemærkning: Der er uenighed om, hvordan brug af skydevåben til selvforsvar (defensive gun use, DGU) opgøres. Læs mere her.

B: Den amerikanske forsker og økonom John Lott har gennemgået statistik for skydevåbenrelateret kriminalitet i hver eneste af USAs over 3000 kommuner fra 1977-2005 i bogen More guns, less crime. Dataerne afslører, at jo større andel borgere bevæbnet med henblik på selvforsvar, jo mindre skydevåbenrelateret kriminalitet. John Lott forklarer fænomenet med, at ligesom større risiko for arrestation og dom afskrækker kriminelle fra at begå forbrydelser, så afskrækkes de også af risikoen for, at et potentielt offeret er bevæbnet:

“Kriminelle afskrækkes af højere straffe. Ligesom risikoen for at blive anholdt og dømt mindsker kriminalitet, så afskrækkes kriminelle af risikoen for, at offeret kan forsvare sig selv. Der er en klar sammenhæng mellem antallet af lovlydige borgere med ret til at bære våben og kriminalitetsraten. Hvor hvert år, borgere i et område har ret til skjult at bære pistol, falder antallet af mord med 3 procent, og voldtægter og røverier falder med 2 procent. Retten til skjult at bære våben mindsker voldelig kriminalitet af to grunde: For det første afskrækker det kriminelle, fordi de er usikre på, hvilke potentielle ofre der kan forsvare sig selv. For det andet er bevæbnede ofre langt bedre i stand til at forsvare sig selv.”

Se John Lott holde foredrag om sin bog The bias against guns her. I foredraget fortæller Lott, at:

– I 95 procent af de tilfælde, hvor et bevæbnet offer har stoppet en forbrydelse, har det været tilstrækkeligt, at vise sit våben til, at angriberen er blevet skræmt væk.(video, 08:20). Et kritisk studie af Lotts forskning konkluderer, at det kun er i 93 procent af de tilfælde, hvor en forbrydelse er blevet afværget fordi offeret var bevæbnet, at offeret udelukkende viste forbryderen sit skydevåben.
– 30 procent af skoleskyderier standses af bevæbnede civile, førend politiet når frem til gerningsstedet.
– Amerikanske medier har tendens til at underrapporterer om situationer, hvor lovlydige har brugt våben til at afværge kriminalitet. 

Wikipedia har en meget lang liste af forskning, der støtte John Lotts fund. 

I Interesseorganisationen Ret Til Forsvar mener vi, at det er vigtigt at skelne mellem effekten på kriminaltiet, og muligheden for at kunne forsvare sig selv. Uanset hvor meget eller hvor lidt, retten til bevæbnet selvforsvar har på den generelle kriminalitet i samfundet, vil det som udgangspunkt altid øge den personlige sikkerhed hos den, som bærer våbnet. Som forskningen peger på, er det langt oftest nok, at offeret viser sit skydevåben, for at skræmme angriberen væk.

C: Interviews med kriminelle

Interviews med dømte fanger understøtter John Lotts fund: Risikoen for, at offeret er bevæbnet, afskrække kriminelle fra at angribe eller bryde ind i huse. Undersøgelsen Armed and Considered Dangerous: A Survey of Felons and Their Firearms af James D. Wright og Peter H. Rossi. Deres forskning er baseret på grundige interviews med næsten totusinde dømte fanger i USA, hvor mange civile er bevæbnet. Den konkluderer:

“En tredjedel af fangerne sagde, at de ‘jævnligt’ eller ‘ofte’ var bekymrede over risikoen for at blive skudt af et offer. 56 procent var enige i, at kriminelle vil undgå et offer, de ved er bevæbnet. 74 procent er enige i, at indbrudstyve ofte undgår huse , hvor beboerne er hjemme, af frygt for at blive skudt. … 34 procent af fangerne havde oplevet at blive skræmt væk, skudt på, såret eller blive taget til fange af et bevæbnet offer. 39 procent havde på et tidspunkt besluttet at undlade en kriminel handling, fordi de frygtede, at offeret var bevæbnet.”

D: Indflydelse på kriminelles adfærd

Konklusionen fra James D. Wright and Peter H. Rossis forskning stemmer overens med viser sig i statistikker over hjemmerøverier.

“Næsten halvdelen af indbrud i Canada og Storbritannien, begge lande har stramme våbenlove, sker mens beboerne er hjemme. Til sammenligning sker kun 13 procent af indbrud i USA, hvor våbenloven er mere liberal, mens beboerne er hjemme. Dette stemmer overens med forskning blandt dømte fanger, der viser, at kriminelle i USA er mere bekymret over bevæbnede ofre end over at løbe ind i politiet. Frygten for bevæbnede ofre betyder, at indbrudstyve i USA bruger mere tid end indbrudstyve i andre lande på at observere et hus, førend de beslutter om de vil bryde ind. En del (amerikanske) fanger i undersøgelsen fortalte, at de af samme grund undgår indbrud om natten, fordi ‘så bliver man skudt’.”

58 procent af indbrud i Storbritannien sker, mens folk er hjemme. Der er typisk større udbytte ved hjemmerøverier end ved almindelige indbrud, fordi de kriminelle derved også kan få fat i ting (telefoner, punge, tasker), som beboerne har med sig, når de ikke er hjemme. Det er således ikke kun ofrenes manglende muligheder for selvforsvar, men også udsigten til større udbytte, der tilskynder kriminelle til at begå indbrud, mens folk er hjemme.

E: Den konservative tænketank The Heritage Foundation har samlet en række studier omkring våbenloven i USA og internationalt. De er opdelt i otte punkter, her er et udpluk:

Pkt. 1: Antallet af skydevåbenrelaterede mord i USA er halveret fra 1993 til 2013. Antallet af ikke-dødelige skyderier i 2011 var kun en sjettedel af, hvad den var i 1993.

Pkt. 2: Antallet af skydevåbenrelaterede dødsfald bliver ofte overdrevet ved at inkludere selvmord. Selvmord udgør to tredjedele af alle skydevåbenrelaterede dødsfald i USA. Op mod 80 procent af kriminalitet begået med skydevåben begås med ulovlige skydevåben.

Pkt. 3: Langt de fleste mord begås i bestemte områder. Over halvdelen af alle mord begås i kun 2 procent af USAs 3.142 kommuner. 54 procent af USAs kommuner havde intet mord i 2014. Selvom sorte mænd kun udgør ca. 7 procent af USAs befolkning, udgør de 66 procent af skuddræbte.

Pkt. 4: Næsten alle masseskyderier begås af personer, der er diagnosticeret med psykologiske eller psykiastriske problemstillinger. Flertallet af personer, som begår kriminalitet i byer med skydevåben, er tidligere straffede. Ingen af disse ville kunne få adgang til skydevåben jf. Interesseorganisationen Ret Til Forsvars forslag.

Pkt. 5: Andelen af borgere som ejer et skydevåben er højere i Israel og Svejts, men kriminaliteten i disse lande er langt lavere end i USA. Jo flere i et område, der har ansøgt om og fået lov til at bære en pistol skjult, jo mindre kriminalitet er der i området.

Pkt. 6: Lande med høj andel af våbenejere har lavere mordrate. Storbritannien har en af verdens strammeste våbenlove, men andelen af mord, voldtægter, indbrud og vold er langt højere end i USA. 60 procent af indbrud i Storbritannien sker, mens folk af hjemme – fordi røverne dermed er mere sikre på at kunne få fat i folks punge og tasker.

Pkt. 7: Retten til at bevæbne sig til selvforsvar afskrækker mange kriminelle fra at begå kriminalitet.

Pkt. 8: Folk med ret til at bære et skjult skydevåben til selvforsvar er blandt de mest lovlydige borgere. De er seks gange mere lovlydige en politibetjente (der er langt mere lovlydige end den gennemsnitlige amerikaner). 2007-2015 faldt antallet af mord med 16 procent og vold faldt med 18 procent i USA. I samme periode steg antallet af personer med ret til skjult at bære skydevåben til selvforsvar med 190 procent. Hvergang antallet af borgere med våbentilladelse stiger én procent, falder antallet af mord med 2,5 procent.

F: Berlingskes magasin TjekDet har gennemgået forskningen på området.

Magasinet erkender, at der er mindre kriminalitet i områder, hvor det er lettere at bevæbne sig med skydevåben til selvforsvar. TjekDet påpeger, at nogle forskere sår tvivl om, hvorvidt den faldende kriminalitet skyldes flere bevæbnede lovlydige borgere eller andre faktorer. Men Tjek Det har i deres søgen efter modsatrettet forskning ikke dokumenteret forskning, som peger på, at flere lovlige våben resulterer i mere kriminalitet.

G: Rifler

For dem der er skeptiske overfor rifler kan det være nyttigt at vide, at der begås ca. 6 gange flere mord i USA med kniv end med riffel.
 
H: Koncentreret i nogle få, multikulturelle områder
Langt de fleste mord i USA begås desuden i nogle få afgrænsede områder: 68 procent af alle mord begås i kun 5 procent af landets godt 3.000 kommuner (counties). Undtog man disse få, hårdt ramte områder fra statistikken, havner USA på en 156.-plads på listen over lande med flest mord. En undersøgelse fra 2014 viste, at der ikke blev begået ét eneste mord i 54 procent af kommunerne.
 
G: Etnisk tilhørsforhold
 
52 procent af alle mordere i USA er sorte, og 93 procent af deres ofre er også sorte. 
Sorte er 8 gange overrepræsenteret bland mordere i USA. I Danmark ses en lignende tendens, når det gælder skyderier og etnisk tilhørsforhold. De skydegale bander her til lands består hovedsageligt af personer med ikke-vestlig baggrund. Vil man undgå “amerikanske tilstande”, skal man stramme udlændingelovgivningen, ikke våbenloven. Våben dræber ikke, ligesom biler eller knive heller ikke dræber. Men mennesker kan dræbe, og holdningen til vold er forskellig blandt verdens mange kulturer.